Nyt Bilhandel lanceret

Bilhandel2

Vi har netop lanceret et helt nyt Bilhandel, som er hurtigere, flottere og mere brugervenligt end det gamle. Og det byder på en række nye funktioner som gør bilsøgningen lettere, og som skaber øget forretning hos vores samarbejdspartnere i bilbranchen.

Bilhandel.dk blev lanceret i 2017 som et alternativ til de etablerede markedspladser, og siden er der sket meget. Bilhandel er for de fleste af vores kunder i dag den markedsplads der leverer næstflest kundehenvendelser, og sitet besøges hver måned af flere end 400.000 bilkøbere. 5 år er lang tid – særligt online – og derfor har der været behov for at gentænke markedspladsen, som ikke modsvarede købsprocessen i 2022.

Derfor er vi startet med et blankt stykke papir, og har bygget den bilmarkedsplads, som vi synes slår alle andre på markedet! Med den nyeste teknologi under motorhjelmen har vi skabt et site, som er lynhurtigt og nemt at bevæge sig rundt på, og hvor vi med store billeder og forhandlerlogoer præsenterer forhandlernes biler på den bedst mulige måde.

For dig som forhandler betyder det, at dine biler bliver set af flere brugere, og at det er lettere for bilkøberne at finde dine biler. Samtidig viser vi forhandlernes brand i form af logo allerede i søgeresultatet – uden at det koster ekstra. Og så har vi fjernet bannerreklamerne, for at sætte endnu mere fokus på bilerne.

Som den eneste markedsplads i Danmark, kan man på det nye Bilhandel bladre i billederne i søgeresultatet. Det betyder, at langt flere brugere får set billeder af bilerne, og særlige detaljer eller udstyr står tydeligere frem. En kæmpe fordel for forhandlere, og ikke mindst bilkøberne, som hurtigere kan finde den rigtige bil.

No cure no pay

Bilhandel er sat i verden for at skabe flest mulige kundehenvendelser til bilbranchen, og alt hvad vi gør, har fokus herpå. Derfor er det vigtigt for os at præsentere forhandlernes biler på den bedst mulige måde.

Som noget ganske unikt i Danmark, betaler man hos Bilhandel for ens annoncering, når man får en henvendelse, og markedsføringsomkostningerne følger dermed markedet. Er der nedgang og færre kunder i markedet, falder fakturaen. Er der fremgang – og vi leverer masser af kunder – stiger fakturaen. Det mener vi er en fair måde at gøre det på, og et klart opgør mod den gammeldags model, hvor man betaler for onlineannoncering pr. bil pr. dag – uanset om man får en henvendelse eller ej. I nedgangstider får det potentielt annonceringsomkostningerne pr bil til at eksplodere. Vi påtager os med andre ord risikoen, og du kender altid din pris på en kundehenvendelse.

Vil du vide mere om mulighederne på Bilhandel, så kontakt os her